Den nye stationsbygning, der rejser sig ved Trekroner station, blev mødt med markant modstand af områdets borgere – alligevel vedtog kommunen byggeriet. Ekspert kritiserer nu høringsprocessen. Markant tårner den nye stationsbygning sig op foran Trekroner station, og overstiger uden problemer de etagebyggerier, som også er beliggende ved stationen. »Dominerende«, »kolos for området«, »ghetto-byggeri«, »tungt boligsocialt 70´er byggeri«, var blot nogle af de verber, som et overvældende flertal af områdets beboere kastede efter byggeplanerne, da Roskilde Kommune tilbage i forsommeren 2018 afholdte to presserende borgerhøringer i forbindelse med vedtagelsen af byggeriet i august samme år. Høringer, som først fandt sted i maj og juni måned, på trods af at projektbeskrivelsen var tilbage fra februar 2018. Det viser en gennemgang af kommunens referater samt høringsnotater. Ifølge professor ved Roskilde Universitet, Jacob Torfing, er forløbet et eksempel på nogle af de problemer, borgerhøringer kan give for politikerne. - Det vidner om et klassisk problem, man har, med at lave borgerinddragelse i form af borgerhøringer. Fordi man går langt politisk for at lave nogle planer, og så i sidste øjeblik husker man sig på, at man skal lave den lovpligtige høring, forklarer han. På trods af de store borgerprotester imod det høje byggeri, gav kommunen dispensation til at bygge flere etager på samt overskride den tilladte bebyggelsesprocent. Og det er i den grad noget, der undrer nabo til byggeriet, Hans-Jørgen Vastring, der selv gjorde indsigelser overfor byggeriet. - Det undrer mig at kommunen har givet dispensation til byggeriet. Jeg var eksempelvis meget bekymret for skyggepåvirkningerne, som et så højt byggeri ville føre til, og det var der ikke redegjort for nogen steder, fortæller han. Men selvom han er forundret over, at kommunen gav dispensation til byggeriet, så overrasker det ham alligevel ikke. For det var, ifølge ham, som om at høringsfasen blot var en formalitet, der skulle overstås, fra kommunens side. - Jeg følte mig på ingen måde hørt i høringsprocessen, og jeg sad hele tiden med fornemmelsen af, at kommunen ville give dispensationen uanset hvad, så hvad nytter det? Siger han. Fra Roskilde Kommune lyder det, at man har forståelse for de borgere, som var imod byggeriet, og som har følt, at det var træls, at der ikke blev handlet på netop deres argumenter. Samtidig understreger man dog også, at projektet, i den konkrete sag, har passet ind i de rammer der var til rådighed. Men man pointerer dog også, at man lytter til høringerne, samt at det bestemt nytter noget, at man som borger bidrager til dem. - Selvfølgelig nytter det noget for borgerne at være med til høringer. Men det er jo ikke en afstemning, hvor flertallet bestemmer hvad vi gør, forklarer formanden for Plan- og Teknikudvalget i Roskilde Kommune, Daniel Prehn (S). Ifølge ham, var det forskellige faktorer, der spillede ind, da man i sidste ende gav dispensationen. En af dem var blandt andet, den store andel af ungdomsboliger, som byggeriet ville bidrage med. - En af de væsentligste årsager til, at vi som kommune går ind og siger ja til sådan et byggeri her, er, at der også kommer en masse studieboliger. Og dét er en sag, der ligger mig meget på sinde, og det er samtidig også noget, jeg er gået til valg på, forklarer han. Inddrag borgerne tidligt Spørger man Jacob Torfing, så gør politikerne sig selv en bjørnetjeneste ved at inddrage borgerne sent i et forløb, fordi de som regel vil være mindre positivt indstillet. - Borgerne er ofte mere negative hvis de inddrages sent i processen, fordi de ikke får ejerskab over løsningerne og så bliver de ofte mere negative end hvis de var blevet inddraget tidligere. Derfor skaber borgermøder fem minutter i 12 ofte mere kritik end fælles løsninger, fortæller han. I stedet opfordrer han kommunen til at inddrage borgerne meget tidligere i processen, således at de kan gøre brug af borgernes kompetencer. På den måde undgår man også, ifølge ham, at borgerne ikke føler sig hørt, samt at politikerne i mindre grad vil være kede af, at de ikke kan være mere imødekommende. Daniel Prehn (S) erkender da også, at sagen her måske kunne have været håndteret bedre, men at man, fra kommunens side, hele tiden arbejder på at forbedre sig. - Jeg skal ikke kunne sige, at der, i den konkrete sag, ikke var noget, vi kunne have gjort bedre, selvfølgelig var der det. Derudover skal vi hele tiden blive bedre til at inddrage borgerne tidligere, slutter han. Faktaboks: Udvalgte gældende lokalplansparagraffer, som Roskilde Kommune gav dispensationer til i forbindelse med byggeriet af Trekroner stationsbygning Gældende lokalplansparagraf: Indenfor lokalområdet kan der opføres ca. 29.000 m2 svarende til en bebyggelsesprocent på 65 Dispensation givet: Det samlede areal indenfor lokalområdet kan overskrides med 955 m2 svarende til en bebyggelsesprocent på 67,5 Gældende lokalplansparagraf: Bygningen skal opføres med minimum 4 og maksimum 6 etager Dispensation givet: Bygningen skal mod nord have 7 etager, derudover er der indskudt en etage mod syd, en såkaldt mezzanin, som bringer etageantallet hér op på 8. (Bygningen vil dog ikke overskride de 24 meter, der er fastsat i lokalplanen) Sådan gjorde vi: Historien er blevet til efter en undren over Trekroner Stationsbygnings udseende og placering meget tæt på jernbanen. Herefter blev der researchet materiale vedrørende byggeriet i Roskilde Kommunes mødereferater. Alle kilderne, der indgår i artiklen, er blevet interviewet over telefon. /Users/ChristinaHandest/Desktop/Trekroner stationsbygning.JPG